Fortsæt til indhold

To vigtige sejre

To gange jyske bank blev afløst af nederlag i Holte

Arkiv
Arkiv

- De to sejre i Jylland var ekstremt vigtige, for Bedsted og Aalborg HIK er lige nu på de nederste pladser i ligaen, og det betyder, at vi tog et meget stort skridt imod slutspillet ved at vinde kampene, fortæller Kasper Lindberg fra klubben. - Torsdag skulle vi så forsøge at fortsætte stimen ude imod Holte. Det er et af de hold, vi bør komme til at kæmpe tæt med i denne sæson. Vi startede da også som lyn og torden og spillede et nærmest fejlfrit 1. sæt, som vi vandt stort. Desværre udviklede kampen sig skidt, og efter et tæt 2. sæt, som vi havde chancerne for at vinde, tabte vi klart i 3. og 4. sæt, hvor vores spil desværre faldt sammen... - Vores bundniveau i Holte-kampen var for lavt. Servemodtagningerne skal være mere stabile, og så skal alle mand tage større ansvar, når vi kommer bagud. Vores lettiske spiller, Vitali Cinne, har vist, at han kan blive en af ligaens store spillere i denne sæson. Lige nu er han rækkens største pointsluger. Men ligesom resten af holdet går han ned i Holte-kampen... - Resultaterne indtil nu peger på, at vi har en god chance for at komme med i top-6 og dermed i slutspillet, men at vi skal løfte vores spil i løbet af sæsonen, hvis vi skal kæmpe med om en semifinaleplads... ebo