Firmaidræt og sundhed
Arkiv
Kim Valbum (billedet) fra Roskilde Firma- og Familieidræt er valgt til medlem i Sundhedsgruppen i Dansk Firmaidrætsforbund. Sundhedsgruppen er en del af det nye udvalg for Idræt, motion og Sundhed i Dansk Firmaidrætsforbund, der er Danmarks tredjestørste idrætsforbund med 353.000 medlemmer. Kim Valbum er 60 år og har siden 2009 været medlem af udvalget for Motion på Arbejdspladsen i Dansk Firmaidrætsforbund. Ved samme lejlighed er formanden for Roskilde Firma- og Familieidræt, Claus Schou, er genvalgt som medlem af Dansk Firmaidrætsforbunds styrelse for en 4-årig periode.