Fortsæt til indhold

Sjov Snehvide for voksne

Arkiv
Arkiv

Hvorfor skal det være så dyrt og så omstændigt at sætte et teaterstykke op, og hvorfor skal det være så dyrt at opleve stykket? Og hvad med de stakkels skuespillere der har så svært ved at udtale de danske ord?
Nogenlunde sådan var tankerækken forud for Esbjergspillenes nye forestilling “Snehcide og de to dværge”.
Det hele startede ved sidste egnsspil i oktober sidste, hvor et par af skuespillerne kæmpede gevaldigt med den danske udtale. Med baggrund i både Peru og på Færøerne kan y,æ og ø godt drille. Derfor lovede instruktør Sanne Hallum at sætte et stykke op, hvor gebrokkent dansk ingen hindring er - og det sker så altså nu med forestillingen “Snehvide og de to dværge”. Den opføres i Teaterhuset i Borgergade den 28.-30. november kl. 19.30 og igen den 1. december kl. 14.30. Billetter koster 35 kroner i døren, men så får man også en vanvittig, fræk, uforståelig og hylemorsom teateroplevelse, skriver folkene bag i en pressemeddelelse.