Filmklub i Risbjerg Kirke
Næste filmaften på torsdag
Bare for at liste nogle af aktiviteterne, skal nævnes i flæng: Foredrag tirsdag eftermiddag, Kierkegaardsforum tirsdag aften, litteraturkreds hver anden onsdag, gode frokoster med sang og musik, SpecielTours søndage med ture ud af huset, børnearbejde og meget, meget mere. - Men vi har manglet noget. Længe har det været et ønske fra kirken, at vi kunne få mulighed for at se film - det har vi sådan set kunne, men for os er kvalitet et kodeord, der er afgørende i alle vores aktiviteter, og vores store ønske har været nødvendige tekniske faciliteter, så vi med ro og stolthed i sindet, syntes vi kunne være bekendt, at sige, vi har noget at byde på, også når talen kommer til filmfremvisning, lyder det fra klubben. Nu har vi endelig fået vores ønske opfyldt, et kæmpelærred, mørklægningsgardiner, en fremragende filmfremviser og et super lydanlæg. Derfor vil der fremover være filmaften 3. torsdag i måneden. Vores premiereaften løb af staben i oktober og det skal siges, det blev en overvældende succes. - Vi viser en tankevækkende og inspirerende film og efter filmforevisning serverer vi rødvin og tapas, så der bliver mulighed for en fælles snak ¿ måske om filmen. Næste filmaften bliver torsdag den 21. november kl. 19.00. I øvrigt kan man klikke ind på vores hjemmeside www.risbjergkirke.dk og se detaljeret program for efterårssæsonen eller hente en brochure hos sognemedhjælper Ingelise Baltzersen i kirken. - Og det hele er gratis. Så tag kæresten, veninden, den gode ven under armen og oplev en anderledes og berigende filmaften.