Godt købmandskab?

- Det handler ikke udelukkende om at prioritere økonomiske ressourcer, men det er selve interessen og indstillingen til i langt højere grad at samarbejde, bakke op og værdsætte foreningslivet, som jeg endnu engang vil fremhæve påvirker både folkesundheden, indlæringsevnen og social integration positivt. Nedenstående viser, hvor godt købmandskab det er at investere benhårdt og langsigtet i idrætten... Sundhed - Fedme-epidemi, livstilssygdomme og generel dårlig form og immunforsvar koster samfundet enorme summer. Kostvejledning er jo meget brugt i idrætssammenhænge. I forhold til indlæring understreger utallige undersøgelser gang på gang, at indlæringsevnen øges markant i forbindelse med fysisk udfoldelse, og det er essentielt i et videnssamfund som vores... - Kan det så betale sig at investere i en frivillig social indsats? - Det er et af temaerne for en undersøgelse udarbejdet af Cubion A/S, og svaret er et krystalklart ja. Det er faktisk blandt de offentlige investeringer, som vil give allerbedst både menneskeligt (lykkebarometeret) og økonomisk afkast. Et simpelt regnestykke viser, at en person på 20 år, som det ikke lykkes at få ordentligt inkluderet i samfundet og på arbejdsmarkedet, vil give samfundet en ekstra omkostning i omegnen af minimum 20 millioner kr. Hvis personen så oven i købet bliver så dårligt inkluderet, at der bliver behov for supplerende samfundsmæssige indsatser i form af døgninstitutioner, væresteder, forsorg, fængsler, ja så når regnestykket let op i dobbelt størrelse. En ¿tabt¿ person bliver så til en ekstraomkostning på omkring 40-50 millioner, og så er der jo også alle følgeomkostningerne i forhold til det sociale system (sagsbehandlere) til politi og domstole, kriminalforsorg mv. Så der er mange penge at spare gennem en effektiv kriminalpræventiv indsats, hvor foreningsverdenen med stor fordel kunne inkluderes i et samarbejde. Set fra en økonomisk betragtning skal den frivillige indsats således ikke bringe mange unge ind på en sikker vej til inklusion i samfundet, før det betaler sig virkelig godt set i et livscyklusperspektiv... Bristet håb - Cost/benefit analysen taler sit klare sprog, og derfor er de sponsormuligheder, som Steen Ørskov fra De Konservative, var tungen på vægtskålen til at stemme ned i det nye budget, samtidig et bristet håb om, at der fra politisk side kan skabes enighed, fælles forståelse og accept af vigtigheden af fysisk aktivitet og inkludering i foreningsverdenen. Det fordrer en markant holdningsændring, og at man tilfører væsentlige midler til idrætten, som selvfølgelig skal levere tilsvarende modydelser i en win/win sponsoraftale. Det er rent politisk købmandskab, og hvis man ikke forstår at tolke og udnytte de nævnte fordele, må man jo finde lommeregneren frem og gå i dialog med repræsentanter for den store flok idrætsfolk i byen. At man fra politisk side ikke værdsætter foreningsverdenen og alle dens fantastiske ledere i højere grad, er ikke kun uforståeligt, men en decideret mangel på økonomisk indsigt og interesse... - Folkeskolereformen har rettet skytset lidt mod et tættere (dog ufinansieret) samarbejde mellem skoler og foreninger, hvilket måske kan vise sig at blive et skridt på vejen til et mere aktivt idrætsliv, dette kræver dog ligeledes en kultur- og holdningsændring på skolerne. Men hvor kommer ressourcerne fra? Det må tiden vise¿