Borgmesteren inviterer til julehygge
Johnny Søtrup serverer æbleskiver og gløgg, når kommunens tilflyttere inviteres til velkomsthygge på rådhuset
Julen er som bekendt traditionernes tid. Men alle traditioner skal bekendt starte et sted, og nu forsøger Esbjerg Kommune sig med etableringen af sådan en. Det sker den 10. december, hvor borgmester Johnny Søtrup inviterer til velkomst-julehygge på rådhuset for de borgere, som i løbet af 2013 er flytte til kommunen.
"Det er første gang, vi holder dette velkomstmøde, og jeg håber, at alle tilflyttere har lyst til at være med, så vi kan starte en god årlig tradition. Vi er en international kommune, og derfor inviterer vi selvfølgelig både danske og internationale tilflyttere– og alt foregår på både dansk og engelsk, siger Johnny Søtrup.
Udover gløgg og æbleskiver kan deltagerne også se frem til en rudvisning på rådhuset, en officiel velkomst og information om Esbjerg og byens historie.
Det er gratis at deltage, men af hensyn til planlægningen er det nødvendigt med tilmelding inden den 2. december.
Alle årets tilflyttere vil modtage en invitation med posten, men borgmesteren understreger at også tidligere tilflyttere til kommunen er velkommen. Find flere informationer og tilmeldingsformular på www.energimetropol.dk/tilbud-til-tilflyttere