Forfatteraften med Gretelise Holm
På Litteratursiden.dk kan man læse følgende: - I ¿Jesus, pengene og livet¿ kan man læse om Gretelise Holm, som med egne ord er opvokset i en såkaldt nomadefamilie, præcis som de familier vi kender fra medierne, familier som ofte lever af overførselsindkomster og af omstændighederne tvinges til at flytte fra kommune til kommune. Hun er i udpræget grad den stærke i familien, hun har meget omsorg for sine søskende, og hun tør tage kampen op. I beskrivelsen af sin familie siger Gretelise Holm sandheden, men hun er også er loyal. Da hun får tæsk (mange) af sin far, fordi hun har tilladt sig at bruge sin egne penge på sig selv, forsvarer hun sine forældre med, at de ikke kunne handle anderledes ud fra deres forudsætninger. Nu er bogen ikke udelukkende en fortælling om en hård barndom og ungdom men også en bog om en sej og rapkæftet pige, der allerede som 17-årig starter sin journalistkarriere på Kolding Folkeblad. Læs selv den skønne beskrivelse og nyd i det hele taget en bog, som både er biografi og en fantastisk historiefortælling fra halvtredserne og tresserne. En bog, der er fyldt med masser af billeder fra familiealbummet, som så tydeligt understøtter fortællingen, skriver Ulla Kardel på Litteratursiden.dk. Mød en spændende kvinde på Avedøre Bibliotek. Billetter fås til 40,- inkl. gebyr vis billetlugen.dk eller HvidovreBibliotekerne.