Fortsæt til indhold

Optagelsesprøve til kirkekoret

Arkiv
Arkiv

Koret ved Sct. Jacobi Kirke har nu plads til nye medlemmer. Der afholdes derfor optagelsesprøve til koret torsdag d. 5. september kl. 15.00 i Sct. Jacobi kirke. For at blive optaget i koret skal man gå i 7. klasse eller derover.
Kirkekoret består af ca. 15 piger i alderen 12 – 20 år og medvirker, mod betaling, ved alle gudstjenester i kirken. De ældste af korets medlemmer synger desuden ved bryllupper og begravelser. Koret synger ligeledes ved koncerter og musikgudstjenester.
Koret øver hver torsdag eftermiddag i kirken. Her indøves salmer til den følgende søndags gudstjenester samt arbejdes med større satser til brug ved koncerter og musikgudstjenester.
Ved optagelsesprøven synges en salme efter eget valg samt nogle sangøvelser.
Ønskes yderligere oplysninger er man velkommen til at ringe til organist Christian Blom Hansen på tlf. 75 21 08 34 eller 75 45 05 95 eller skrive en mail til organist@varde-kirke.dk. Det er også muligt at aftale en anden tid, hvis man er forhindret i at komme til optagelsesprøven.