Fortsæt til indhold

Nu flytter posthuset ind hos Kvickly

Arkiv
Arkiv

KØGE: Nedtællingen til at Post Danmark flytter posthuset i Køge fra Jernstøbervænget 2 til Kvickly, Vestergade 23 i Køge er i fuld gang.
Første åbningsdag i Kvickly er på torsdag den 12. september. Fra den dag kan kunderne se frem til længere åbningstider end de kender i dag.
I det nye postkontor i Kvickly kan kunderne fremover hente breve og pakker og købe frimærker fra kl. 8.00 til kl. 20.00 på hverdage og fra kl. 8.00 til kl. 18.00 i weekenden.
Hos Kvickly vil kunderne – ud over de længere åbningstider – få adgang til at benytte Western Union. Derudover kan de forvente samme service og rådgivning som på posthuset.
I det nye posthus hos Kvickly vil man møde to kendte ansigter fra Køge Posthus, der vil være klar til at betjene kunderne. Man vil både kunne hente og sende pakker og rekommanderede breve, betale regninger og købe frimærker og pakkelabels. Betaling af regninger, rekommanderede breve m.v. vil kunne klares på hverdage fra kl. 11.00 til kl. 17.30 og på lørdage fra kl. 10.00 til kl. 13.00. Kun Billetnet servicen følger ikke med flytningen.
Pakkeautomaten Døgnposten, som i dag ligger på Jernstøbervænget 2, bliver på den nuværende adresse, ligesom flytningen af posthuset ingen betydning får for postomdelingen i området.
Distributionsafdelingen forbliver nemlig på Jernstøbervænget.
pm