Fortsæt til indhold

Royal aften på Benniksgaard

Velgørenhedsmiddagen i går torsdag på Hotel Benniksgaard resulterede i 106.000 kroner til børn med diabetes

Arkiv
Arkiv

Prins Joachim og Prinsesse Marie var æresgæster, da der torsdag aften var charitymiddag på Hotel Benniksgaard i Rinkenæs ved Gråsten i anledning af Verdens Diabetes Dag. Middagen og den efterfølgende auktion gav i alt 106.000 kroner til Diabetesforeningens arbejde med diabetesbørn i hele Region Syddanmark.
Omkring 70 gæster havde betalt 1.000 kroner hver for at deltage i gourmetmiddagen og gæsterne bød ivrigt under aftenens auktion over mange forskellige sponsorgaver. Desuden arbejdede alle omkring arrangementet gratis – også personalet på Hotel Benniksgaard.
En del af områdets kendte ansigter deltog i middagen herunder Sønderborgs borgmester Aase Nyegaard, tidligere skatteminister Peter Christensen, Fleggaards direktør Peter Fleggaard og direktøren for IP Nordic, Thorben Jensen.
Vicepræsident for Novo Nordisk, Jacob Riis, donerede på firmaets vegne 15.000 til arrangementet og fulgte op med yderligere 15.000 kroner til diabetesbørn i det afrikanske land Rwanda, som støttes af det professionelle cykelhold, Team Novo Nordisk.

Mads Friis, Hotel Benniksgaard og Henrik Nedergaard, direktør Diabetesforeningen modtager her Prins Joachim og Prinsesse Marie. Foto: Lene Esthave
Foto: Lene Esthave
Foto: Lene Esthave
Der var auktion over en stor mængde sponsorgaver. Auktionsholder var Jørgen Andersen, næstformand i Diabetesforeningen. Foto: Lene Esthave