Fortsæt til indhold

Bal hos Køge spillemændene

Klaus Pindstrup gæster foreningen på Teaterbygningen i Køge.

Arkiv
Arkiv

MUSIKAFTEN: Køge Spillemandsforening fortsætter sine populære Danse Café arrangementer på Teaterbygningen i Køge. Fredag den 29. november spilles op til bal med Klaus Pindstrups Trio kl. 19.30.
Klaus Pindstrup er fra Himmerland, og ligesom Lars Lilholt, har han lært spillemands "taw'et" af den kendte spillemand, Otto Trads. Klaus Pindstrup har desuden en solid uddannelse som klassisk violinist fra konservatoriet.
Klaus Pindstrup Trio består foruden Klaus Pindstrup også af Jeppe Nørgaard, der er opvokset på Folkemusikcentret i Hogager, og som har besøg Køge mange gange med trioen Knorifas. Trioens trediemand er Niels Torp, som de fleste kender fra duoen Sko & Torp, samt fra gruppen Souvenirs, hvor også Pindstrup medvirker.
Der er en forrygende aften i vente med tre så garvede og dygtige balmusikanter.
Den 29. november starter aftenen som sædvanligt ved, at Spillemandsforeningens eget store Fællesorkester spiller den første halve time, hvorefter scenen overtages af aftenens gæster.
Arrangementet er gratis for medlemmer af Køge Spillemandsforening.
pm