Yvonnes fremtid til diskussion
Kommunens chef-lønninger er løbet fuldstændig fra de folkevalgte
Roskilde kommune overvejer i øjeblikket at forlænge kontrakten med sin skarpe og effektive 'socialmoster', Yvonne Barnholdt, der nu også har overtaget skole- og børneområdet og dermed fået den imponerende titel af Velfærdsdirektør.
Hendes nuværende åremåls-ansættelse udløber næste sommer, og det er endnu ikke afgjort, om hun stadig skal have en tidsbestemt kontrakt - med stor 'loyalitets-bonus' eller 'gylden faldskærm' indbygget – eller hun skal overgå til en almindelig fastansættelse, som teknisk direktør Martin Holgaard og vicekommunaldirektør Mogens Raun er ansat på.
Den midlertidige ansættelses-periode er en begrundelse for, at hendes årsløn i øjeblikket ligger næsten 100.000 eller mere over hendes to kolleger.
Kolind dobler Joy
Ingen af de øvrige tre chefer i toppen af kommunen kan dog måle sig med kommunaldirektør Henrik Kolind, der får 1,78 mio. om året og dermed skulle være en af landets bedst aflønnede i sin kategori.
Han får over det dobbelte af borgmester Joy Mogensen, der ellers som folkevalgt førstedame har det øverste og endelige ansvar for hele kommunen – derunder også sine fire meget vellønnede chefer.
For 30 år siden, da jeg begyndte at skrive om Roskilde kommune, fik daværende borgmester Lisbeth Olsen og kommunaldirektør Niels Borchersen stort set det samme i betaling. Men siden er meget ændret.
Fratrædelses-ordninger
De kommunale topchefers løn bgyndte for alvor at løbe fra de folkevalgte i forbindelse med kommunalreformen i 2005, hvor åremåls-ansættelser – og tilhørende gunstige fratrædelses- eller bonus-ordninger – blev langt mere udbredt.
Argumentet for de høje lønninger kan være, at disse chefer har ansvaret for en meget stor virksomhed med mange ansatte og en kæmpe omsætning, hvor et tilsvarende job i det private erhvervsliv ofte vil give en endnu større betaling.
Men samtidig er spændet mellem de ansatte topchefer og de folkevalgte politikere, der rent demokratisk set er deres overordnede, altså konstant vokset.
Således får udvalgs-formændene, hvis opgave ofte minder om et fuldtidsjob, kun en fjerdedel af borgmesterens løn.
I denne stadig skævere betaling kan man også se et forrykket magtforhold mellem det administrative og demokratiske niveau.