Fortsæt til indhold

Sydbank vil støtte erhvervslivet i at skabe vækst

Sydbank fortsætter sin stabile kurs med et solidt overskud i årets første halvår. Med det som afsæt er banken klar til at understøtte den positive tendens i den danske økonomi ved at finansiere endnu flere gode og sunde projekter rundt om i landet

Arkiv
Arkiv

Sydbanks kunder og aktionærer kan glæde sig over, at bankens regnskabstal for første halvår tegner et billede af en bundsolid bank, der er klar til at støtte op om landets erhvervsliv.
Resultatet før skat er gået i vejret, og nedskrivningerne er faldet markant – det sidste er et tegn på, at kunderne og den danske økonomi har fået det bedre.
Sydbanks resultat for første halvår lander på 502 millioner kroner før skat. Det er mere end tre gange så meget som i samme periode sidste år.
"Resultatet viser, at vi er en stærk bank, som formår at drive en sund virksomhed – og det er vi selvfølgelig meget tilfredse med," siger områdedirektør Henning Dam fra Sydbank i Aabenraa.
Der er flere årsager til bankens gode resultat. Blandt andet er nedskrivningerne faldet – og det er et klart tegn på, at kundernes økonomi ikke længere er så presset, som da krisen var på sit højeste.
Den danske økonomi er generelt i bedring, og Henning Dam peger på, at Sydbank har fokus på at levere rådgivning af høj kvalitet og på den måde understøtte de danske virksomheder i at komme med på vækstvognen, der ser ud til at rulle stille og roligt igen.
"Den danske økonomi har fået det bedre, og vi mener, at væksten er på vej tilbage. Derfor satser vi benhårdt på at imødekomme vores kunders behov for personlig rådgivning og finansiering. Sydbank vil gerne støtte erhvervslivet i at udvikle gode og sunde projekter – og det gælder bestemt også i vores lokale område, siger Henning Dam.

Sydbanks Regnskab
Sydbanks regnskab for 1. halvår 2013 viser blandt andet:
* Et overskud før skat på 502 mio. kr.
* Basisomkostninger på uændret niveau
* Fald i nedskrivninger på udlån med 301 mio. kr.
* Positivt beholdningsresultat på 284 mio. kr.
* Bankudlån er steget med 2 pct. til 67,8 mia. kr.
* Svagt stigende indlånsniveau
* En reduktion i basisindtjening på 4 pct.
* En reduktion i handelsindtjening på 4 pct.