Selvbetjening på Hasselvej
Ipad, smykker og pc stjålet ved indbrud i Gram mandag eftermiddag
Mette Henriksen
Ukendte gerningsmænd benyttede i går mellen klokken 15.45 og 16.20 lejligheden til at gå på rovtogt i en villa på Hasselvej i Gram, mens familien var ude at handle.
Politiet oplyser, at familien havde ladt en sydvendt dør stå åben, så gerningsmændende havde let spil ved at komme ind i huset.
Med sig tog indbrydstyvene en bærbar pc, en Ipad og diverse smykker.