Erhvervsvenlige beslutninger

TRYLLEORD VIRKER GODT, fordi de lyder rigtige, så det er umuligt at være uenig. Som 'skriverkarl', der gennem snart mange år har levet af at sætte ord sammen, holder jeg også selv meget af denne type udtryk, som f.eks. 'erhvervsvenlig'.
Prøv bare den gamle lakmusprøve med, om det modsatte overhovedet giver nogen mening. Man kan jo ikke erklære sig som 'erhvervs-uvenlig' eller være imod, at folk har et erhverv, så de har noget at leve af, og vores samfund kan overleve med gode forhold for alle.

LAVERE LØN er en af de opskrifter, der kan gemme sig bag det magiske ord. Nogle mener, at vi alle skal gå ned i indkomst og levestandard, hvis vi skal kunne klare os overfor polakker, kinesere osv.
Mildest talt er det ikke nogen morsom løsning, og selv om vi så skærer ned til det halve, vil der sikkert altid være nogle, som stadig er billigere i drift end os.

HØJERE UDDANNELSE lyder det fra andre, og det er da rigtigt, at denne sektor er en af støttepillerne, som f.eks. sætter Roskilde i en gunstig position. Men vi kan ikke være professorer alle sammen, og der skal også være nogle jobs til helt almindelige lønmodtagere.
Hvis vi ikke opretholder en produktion i almindelige virksomheder her hos os, så kan vi heller ikke ud i den blå luft skabe de dygtige faglærte folk, som vi også får brug for til at overleve i fremtiden.

MENS GRÆSSET GROR, dør horsemor, siger et gammelt mundheld. I Roskilde kan vi heller ikke overleve ved at vente på fremtidsplaner og luftfrikadeller. Foreløbig er detailhandelen her i 'Danmarks bedste handelsby' det største private erhverv, og disse tusinder af jobs er vigtigere og lettere at bevare end at fremlægge nye planer om alt muligt andet.
Politikernes velvilje i byrådet kan være fin nok, men den skal også nå helt ud i alle kommunens kroge, så behov hos mange mindre virksomheder og butikker ikke bliver syltet i langsommelighed eller bureaukrati. Eksempelvis hjælper det ikke med en 'fortovs-dronning', der løber rundt og generer pølsemænd og andre. Det er et helt forkert signal – både symbolsk og praktisk-politisk.
Den hurtigste og letteste vej til en mere effektiv erhvervspolitik er, hvis Roskilde først formår at fjerne alle disse unødvendige hindringer og hæmninger, som vi har skabt for os selv.

MENS PARTIERNE HAR GIVET DERES BUD før kommunalvalget til byråd og regionsråd, er den mest vidtrækkende erhvervspolitiske beslutning gennem mange år i Roskilde truffet et helt andet sted, nemlig i Domsognets Menighedsråd.
Efter års pres og mange diskussioner har rådet, der styrer dette UNESCO-monument indenfor verdens kulturarv, endelig besluttet, at indføre faste og sikre åbningstider. Nu er det altså slut med, at turister kommer langvejs fra til en lukket dør, fordi der pludselig er arrangeret en religiøs ceremoni. Disse kan nemlig let afvikles på tre ugentlige eftermiddage samt lørdag og søndag, der nu bliver reserveret til den slags.

FOR ROSKILDES ERHVERVSLIV er det et kæmpespring fremad. Nu vil tur-operatører begynde at bringe titusinder af turister fra krydstogtskibe, der lægger til i København, og fra det øvrige Danmark, Nordtyskland og Sydsverige hertil.
Forsigtige skøn i den lokale turistbranche taler om ekstra indtægter på op mod 50 millioner om året i første omgang, og siden kan det blive langt mere. Dette betydelige beløb vil blive lagt hos byens hoteller og restauranter plus mange andre lokale butikker.
Beskæftigelses-effekten er meget høj, fordi turistbranchen er arbejdskrævende. Når flere i byen får job og indtægt, kan de også selv bruge flere penge, og på den måde vil kraftige positive virkninger sprede sig rundt i den lokale økonomi.
Derfor er der grund til at rose menighedsrådet, med folkevalgte, præster og hele molevitten, for at have truffet en af de vigtigste og mest:
ERHVERVSVENLIGE BESLUTNINGER