Sofavælgeren er 74 år gammel
Venstre opfordrede vælgerne til at blive hjemme, da grundloven var til afstemning i 1939
Ordet "sofavælger" opstod i 1939. Og det er øjensynlig en socialdemokratisk opfindelse.
I 1939 var der folkeafstemning om en grundlovs-ændring, der kunne forandremagtfordelingen mellem Folketinget og Landstinget. Modstanderne så afstemningen som en skjult indførelse af et etkammersystem.
Tre af landets store partier bakkede op om ændringen. Men Venstre var imod.
En grundlovsændring kunne kun gennemføres, hvis den fik flertal ved en folkeafstemning. Flertallet skulle udgøre mindst 45 procent af de stemmeberettigede. Så hvis man blev hjemme på afstemningsdagen, var det reelt det samme som at stemme nej.
Derfor opfordrede Venstre til, at man blev hjemme.
De partier, der var for grundlovsændringen, fandt på at kalde de udeblevne vælgere for sofavælgere.
Ordet er ifølge Dansk Sprognævn første gang registreret i en artikel i Politiken, udgivet i forbindelse med folkeafstemningen.
Sofavælgerne kom godt fra start. De vandt nemlig afstemningen i 1939, hvor kun 44,5 procent af de stemmeberettigede stemte for at ændre grundloven. Det var 0,5 procent for få.
Sofa betød doven
Ordet "sofavælger" er altså 74 år gammelt. Men ordet henviser til et langt ældre ord, nemlig Sofabonde.
En sofabonde er en utiltalende, velstillet og doven bonde, som har råd til at sidde indenfor i sin sofa, mens han har andre til at stå for gårdens drift. Altså en person, der overlader det til andre at få tingene til at fungere.
Dermed har ordet samme nedsættende betydning som "sofavælger".
Helt tilbage i 1866 blev ord som "sofafisker" og "sofaskipper" brugt i samme nedsættende mening om folk, der lod andre om det grove arbejde.
De ord er blandt andet registreret i Bornholms Tidende helt tilbage i 1866.
Sofavælgeren er altså 74 år gammel, men hans næsten glemte "fætter" er 147 år.