Fortsæt til indhold

Vær intim med Søs Fenger

Næste koncert i Haderslev Idrætscenter byder på genhør med Søs Fenger

Arkiv
Peter Rasmussen

Da Søs Fenger senest var i Haderslev for at give koncert, var det en propfuld Harmonien sal, der kunne lytte til samspillet mellem Fengers vokal og Slesvigske Musikkorps musikalitet. Et makkerskab, der ledte til megen vellyd og høstede rungende bifald.
Nu kommer Søs Fenger så igen, og denne gang får publikum mulighed for at opleve den kendte sangerinde i en langt mere personlig udgave.
Det er Haderslev Idrætscenter, der har arrangeret en intim koncert med Søs Fenger fredag den 20. September klokken 20.00.
"Haderslev Idrætscenter skal være stedet, hvor vi serverer gode oplevelser til Haderslev og Syddanmark," siger leder af idrætscenteret Jacob Christian Hansen, der glæder til til endnu en god koncert på stedet. Billetter købes gennem Billetnet.dk