Fortsæt til indhold

Tyv taget tre gange på en time

I går begik en 19-årig flere butikstyverier og var ligeglad med politiet

Arkiv
Af Susanne Schmidt

Sidst på eftermiddagen i går begik en 19-årig ung mand flere butikstyverier på kort tid. Han var dog ikke særlig god til det, da han blev taget tre gange på en time. Klokken 17.25 blev han taget første gang i Intersport, hvor han stjal et par solbriller. Han blev tilbageholdt af butiksvagten, og blev sigtet af politiet. Han havde også en stjålet hættetrøje fra Xtreme, oplyser Sønderborg Politi.
Klokken 17.58 var den unge mand på spil igen, da han forsøgte at sjtæle chokoladebarer i Føtex. Men endnu engang fik butiksvagten fat i ham. Politiet kom og sigtede ham igen.
Betjentene valgte derefter holde øje med manden. Det var en god ide for efter nogle få minutter prøvede han at stjæle en film fra en butik på Perlegade. Denne gang valgte betjentene at anholde ham, og tage ham med på stationen.