Fortsæt til indhold

30-årig er meldt savnet

Arkiv
Dan Jensen

Lokalpolitiet i Grenå beder offentligheden om hjælp i forbindelse med en person som i aftes blev meldt savnet.
Klokken 22.25 fik politiet en anmeldelse om at en 30-årig mand var bortgået i nedtrykt sindstilstand.
Det menes at manden er gået mod stranden i sommerhusområdet ved Store Sjørup.
Han var sommerlig klædt og kun iført shorts og t-shirt. Manden er 183 centimeter høj og almindelig af bygning.
Den savnede 30-årige er ifølge lokalpolitiet fra Hejnsvig i Sydjylland, og har nogen set ham i området ved Store Sjørup bedes man kontakte politiet på telefon 114.