VIA leder stort projekt
Henriette Klausen
VIAs sygeplejerskeuddannelse i Randers skal stå i spidsen for et internationalt udviklingsprojekt.
Uddannelsen har netop fået bevilget to millioner kroner fra EU til at udvikle videreuddannelsen for sygeplejersker over hele verden.
Målet er at højne kvaliteten af simulationsundervisningen, hvor de studerende træner virkelighedstro scenarier, så de er bedre forberedt.
Projektet skal munde ud i en europæisk model for hvordan man bedst videreuddanner undervisere, der underviser gennem simulation på sygeplejerskeuddannelser.