Vidner greb ind over for spirituskørsel
Henriette Klausen
Vidner greb i går ind, da de i går eftermiddag så en mand vælte på en knallert på Mariagervej i Randers.
De mente nemlig ikke at manden var i stand til at køre videre, eftersom han var påvirket af spiritus, og holdt ham derfor tilbage indtil en patrulje nåede frem.
Manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og fik udtaget en blodprøve, der skal fastslå den nøjagtige promille.