Bedre uddannelse til unge med handicap
Dan Jensen
I dag har 45 elever på Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse første skoledag i helt nye omgivelser.
Uddannelsen er flyttet til Hald nord for Randers, hvor rammerne er markant bedre til at undervise elever med psykiske- og fysiske handicap.
Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) har tidligere haft hjemme på Bakkevej i Randers.
Muligheden for at placere uddannelsen i Hald opstod, da det blev besluttet at nedlægge Hald-Kærby Skole. Siden er der bevilget godt 9.5 millioner kroner til ombygning af skolen og en stor del af pengene er brugt på at bygge gode værksteds- og udendørsfaciliteter .
Den nye skole bliver officielt indviet den 13. september.