Kritik af mobil- og bredbåndsdækning
Henriette Klausen
Der har igennem de seneste måneder fra flere sider været rejst kritik af mobil- og bredbåndsdækningen i dele af Syddjurs Kommune, også kaldet den digitale infrastruktur.
Kritikken kommer fra både borgere, virksomheder, sommerhusejere og interesseforeninger.
På den baggrund vil der snarest blive indgået en samarbejdsaftale mellem kommunen og NRGi om udrulning af bredbåndsfiber i flere lokalområder, og om deling af den eksisterende kommunalt ejede fiber.
Derudover skal dialogen med operatørerne inden for mobiltelefoniområdet styrkes med henblik på bedre mobildækning for borgere og erhvervsliv i hele kommunen.