Fortsæt til indhold

Pige bidt i ansigtet af hund

Arkiv
Henriette Klausen

En 4-årig pige kom i går alvorligt til skade, da hun blev bidt af en hund.
Pigen var på besøg hos en 68-årig mand i Aidt ved Thorsø, da hun, ifølge politiets oplysninger, blev overfaldet af mandens hund, da hun ville give den en kiks.
Pigen blev bidt i ansigtet, hvor hun fik en flænge ved munden og skader ved øjnene.
Hunden, der er en rotteweilerblanding, blev beslaglagt af politiet med henblik på aflivning, men eftersom ejeren har indgivet en klage, så skal sagen afgøres i retten.