Fortsæt til indhold

Genoplivede dreng

Arkiv
Anette Gundlach

Brian Sørensen genoplivede en 12-årig dreng, der forsøgte at begå selvmord. Han var netop flyttet i sommerhus med sin kæreste, og de sad i haven sammen med naboens lille søn.
Pludselig hører han nabo-mandens skrækslagne stemme og skynder sig hen for at se, hvad der er galt.
Det viser sig, at det er naboens store søn på 12 år, der har hængt sig selv på sit værelse.
- Jeg forsøgte at give drengen førstehjælp, og det lykkes da også at få liv i ham igen, men en uge efter går han bort, fortæller Brians Mortensen og fortsætter:
- Det var en stor sorg for hele familien, men også for min kæreste og jeg, at han ikke klarede det, fortæller Brian Sørensen, der stadig er påvirket, når han taler om den tragiske begivenhed.
Han er dog ikke i tvivl om, at han ville springe til igen, hvis det var nødvendigt.
- Selvfølgelig ville jeg det, og jeg håber også, at alle andre hjælper til, hvis der er brug for det, siger Brian Sørensen og fortsætter:
- Jeg er ikke nogen helt, man skal hjælpe, hvis det er nødvendigt.
Brian Sørensen håber, dog at han og de andre helte, der denne dag var samlet på politistationen kan være til inspiration for andre.

ag@roskildeavis.dk