Fortsæt til indhold

Amputeret mand efterlyses efter røveriforsøg

Arkiv
Dan Jensen

Lokalpolitiet i Randers hører gerne fra eventuelle vidner til et røveriforsøg i Storegade i Randers søndag morgen.
Her blev to unge mænd fra Randers klokken 6.38 overfaldet af en gruppe på fire personer, som ville have fat i deres penge og mobiltelefoner.
Ofrene, der er 19 og 26 år, blev væltet omkuld og slået og sparket, men gerningsmændene der er beskrevet som 20-22 år, fik ikke noget udbytte, hvorefter de løb i retning mod Østergrave.
Tre af dem er danskere og en somalier. Den ene dansker har fået amputeret armen ved albuen, og ved nogen hvem han er modtager politiet gerne henvendelser på 114.