To mænd fra Bulgarien arbejdede ulovligt i bageri
Henriette Klausen
Et bageri i Hinnerupområdet fik i nat uventede gæster.
Det skete ved 01-tiden, hvor politiet, SKAT og fødevarekontrollen kiggede forbi, for at undersøge stedet nærmere.
I bageriet arbejdede to bulgarske mænd på 40 og 53 år, og ingen af dem var registreret med bopæl i Danmark.
De to blev anholdt, og sagen overgivet til politiets Udlændinge-sektion, der nu skal tage stilling til, hvad der videre skal ske i sagen.