Aarhus lufthavn skal blive på Djursland
Dan Jensen
Diskussionen og det politisk slagsmål om en lufthavn tættere på Aarhus bør begraves.
Det mener den nye direktør for Aarhus Lufthavn, Peter Høgsberg.
Han kalder i JP Aarhus diskussionen om lufthavnens beliggenhed »skadelig«, fordi den skaber usikkerhed og skræmmer investorer væk. Han peger på, at Aarhus Lufthavn netop nu er i forhandlinger med et flyselskab, der ønsker at opføre en ny terminal til 25 mio. kr.
Selskabets eneste betingelse er, at lufthavnen bliver liggende i Tirstrup mange år frem, men den garanti kan Peter Høgsberg ikke give.