Ny hjemmeside skal tiltrække tilflyttere
Henriette Klausen
I bestræbelserne på at få flere indbyggere, lancerer Mariagerfjord Kommune nu en hjemmeside rettet mod potentielle tilflyttere.
Hjemmesiden er en del af en storstilet bosætningsindsats,
som kommunen har haft i støbeskeen gennem længere tid.
På hjemmesiden kan interesserede finde en byggegrund eller en bolig, søge job, skrive børn op til institution eller skole, og læse om kommunens fritidstilbud.
Den nye hjemmeside går i luften i dag, og kan også ses via kommunens hjemmeside.