Fortsæt til indhold

Druknet sejler fundet

Arkiv
Henriette Klausen

Den 55-årige københavnske mand, der i tirsdags faldt over bord fra en sejlbåd syd for Anholt, er blevet fundet død i vandet.
Det var en hollandsk sejlbåd, der fandt liget af manden, som har været savnet siden tirsdag, da hans makker på båden slog alarm.
Den 55-årige var iført redningsvest, da han faldt over bord, men alligevel lykkedes det ikke for redningshelikoptere og redningsfartøjer at lokalisere ham, selvom der blev søgt det meste af dagen.
De pårørende er underrettet, oplyser Søværnets Operative Kommando.