Fortsæt til indhold

Hjemmepleje-firma konkurs

Arkiv
Dan Jensen

50 ældre borgere i Randers Kommune skal fremover vænne sig til en ny hjemmehjælper.
Det Viborg-baserede firma CENZ Service Partner, der leverede hjemmehjælp til godt 50 randrusianere, er nemlig gået konkurs.
Det er anden gang inden for et år at en privat leverandør af pleje- og rengøringsydelser stopper i Randers Kommune. Sidst var det Falck, der stoppede pga. manglende kundegrundlag.
Kommunen har nu ifølge DR taget kontakt til de 50 borgere og arrangeret hjemmehjælp for dem.
De får nu mulighed for at vælge en anden privat leverandør, eller benytte sig af kommunens tilbud.