Gratis kørekursus for alle 19 årige på Djursland
Dan Jensen
Nord- og Syddjurs Kommuner har de sidste år haft succes med trafikkurser målrettet de 19 årige på Djursland.
Og i år gentages tilbuddet.
Kampagnen – Kend din grænse - indeholder et tilbud om et kørekursus for nye, unge trafikanter.
Her får man en praktisk viden om bremselængder, reaktionstid og Kontrol af køretøjet.
Kurset er gratis, og afholdes to gange, lørdag den 28. september og den 5. oktober på Tradium i Pederstrup.
Der deltager i alt ca. 40 unge i begge kurser.