Færre østjyder oplever indbrud
Henriette Klausen
Færre østjyder har denne sommer oplevet at have indbrud i deres hjem.
Antallet af anmeldelser om indbrud i privat beboelse var i juli måned nemlig det laveste i fire år.
Det viser tal fra Østjyllands politi.
Vicepolitiinspektør Jesper Bøjgaard Madsen vurderer at nedgangen først og fremmest skyldes, at borgerne er blevet mere opmærksomme på at indbrudssikre boligen og holde øje med hinandens boliger, for eksempel via Nabohjælp.
Syddjurs og Norddjurs kommuner havde i juli et fald i antallet af indbrud på henholdsvis 14 og 5 procent.