Mand lagt i kunstigt koma efter vold
Henriette Klausen
En 58-årig mand i Hammel var i går udsat for vold og røveri.
Midt på eftermiddagen opholdt han sig sammen med en veninde på rutebilsstationen, da han pludselig blev opsøgt af tre mænd.
De hev fat i den 58-årige og slæbte ham over til et busskur hvor de slog ham flere gange i ansigtet, så han faldt om, og tog hans penge, medicin og mobiltelefon.
Den 58-årige slog sit hoved så alvorligt, at han har måttet lægges i kunstigt koma, men han er udenfor livsfare.
Politiet har en mistanke om hvem gerningsmændene kan være.