Dagplejen har fokus på kompetenceudvikling
Bent Larsen
Dagplejen Favrskov har fokus på kompetenceudvikling og har valgt at sende samtlige dagplejere på det samme efteruddannelsesforløb. Et stormøde i dag for forældre og ansatte tager fat i endnu et efteruddannelsestema.
Dagplejerne har været igennem et forløb på fem dage med anerkendende pædagogik. Derefter fulgte tre dage om den anerkendende kommunikation. Næste år kommer det sidste forløb om inklusion og fællesskaber for alle.
Dagplejen i Favrskov med dagplejeleder Berit Vinther i spidsen har været meget bevidste om, at samtlige dagplejere i kommunen skal deltage i det samme uddannelsesforløb.