Fortsæt til indhold

Invalideknallert ramt af bil

Arkiv
Dan Jensen

Føreren af en invalideknallert kom i aftes galt afsted ved et trafikheld på Hovedvejen i Ørum.
Ved godt 22-tiden ramte en 28-årig mandlig bilist den trehjulede invalideknallert under en overhaling med det resultat at den 61-årige fører af knallerten blev smidt af og landede i grøften.
Han blev efterfølgende kørt til observation på skadestuen.
I Randers skete der en klassisk højresvingsulykke i går formiddag. En 53-årig bilist ville svinge ind på Shell, men overså en 16-årig pige der kørte knallert på cykelstien. Pigen brækkede en finger ved påkørslen, fremgår det af politiets døgnrapport.