SMS sparer kommunen for 80.000 kr. i porto
Dan Jensen
I Randers Kommunes tandpleje har en god ide kombineret med ny teknologi sparet penge og betydet færre udeblivelser.
Tidligere har det altid været kutyme, at indkalde borgerne til et tandeftersyn ved at sende et kort med posten.
Den metode kostede ca. 8 kr. i porto pr. kort.
Nu er papirkortet erstattet af en elektronisk påmindelse via SMS.
Og da den kommunale tandpleje tidligere sendte ca. 10.000 indkaldelser ud om året har tiltaget altså sparet i omegnen af 80.000 kr. i porto.
Det gode resultat har givet blod på tanden – om man så må sige.
Det er blandt andet tanken er at involvere forældrene mere i forløbet omkring deres barns tandsundhed via borgerbooking. Håbet er, at det vil reducere udeblivelserne endnu mere.