65-årig kvæstet ved færdselsuheld
Bent Larsen
En 65-årig mand måtte i går eftermiddag køres til behandling efter et færdselsuheld på Ringvejen i Grenaa.
Uheldet skete, da 53-årig kvinde ville svinge fra Kærvej til højre ad Ringvejen. Her overså hun den 65-årige cyklist, der cyklede ad Ringvejen på cykelstien i den forkerte retning.
Der er ingen oplysninger om, hvor alvorligt den 65-årige kom til skade.