12-årig pige krænket på cykelsti
Bent Larsen
Lokalpolitiet i Randers efterlyser vidner i en sag om blufærdighedskrænkelse.
Episoden fandt sted på stien mellem Spentrup og Lem nær krydset ved Vejlbyvej i går kort efter klokken 13. Her kom en 12-årig pige cyklende, da en mand på knallert fik hende væltet, og efterfølgende befølte hende.
Han kørte fra stedet i retning mod Spentrup. Der er kun et sparsomt signalement af manden, der beskrives som en yngre dansk mand iført sort styrthjelm og sort tøj. Han var kørende på en sort scooter.
Hvis man har set noget, eller genkender nogen på signalementet, vil politiet gerne høre om det på telefon 114.