Fortsæt til indhold

Borgermøde under nye festlige former

Arkiv
Dan Jensen

Syddjurs Kommune afholder i dag borgermøde i Kolind fra klokken 10.00 – 15.00 om den kommende kommuneplan og budgettet for 2014.
Mødet afholdes under titlen Syddjurs 2025 – messe og debat, og bliver et levende borgermøde med en lang række debatter, messeområde for partierne og med levende musik og legeområder for børn.
Borgermødet er både et høringsmøde for budget 2014 og for den kommende kommuneplan. Ud over en åbningsdebat for budgettet er der i løbet af dagen præsentation og debatter om de fire temaer fra kommuneplanen: klima og energi, bosætning og byudvikling, infrastruktur samt natur og land.