Der skal ny asfalt på hovedstrøget gennem Havndal
Bent Larsen
En trafikeret vejstrækning gennem Havndal skal have ny asfalt.
I dag tager Randers Kommune hul på arbejdet med at lægge ny asfalt på Vesterbro, Østerbro og Lyshøjvej, og arbejdet forventes afsluttet på mandag.
Arbejdet står på mellem klokken 6 og 16, og der vil være hastighedsbegrænsning og lysregulering af trafikken.
Der vil under hele arbejdet altid være et spor farbart.