12 værktøjer mod patienter på gangene
Dan Jensen
Et fælles udspil peger på en række initiativer, som tilsammen skal forebygge at der ligger patienter på gangene på sygehusene i Region Midtjylland.
Udspillet kommer fra medarbejdere og ledere, og i går blev Forretningsudvalget i Region Midtjylland orienteret om resultatet.
Konkret peges der på 12 anbefalinger i kampen mod overbelægning.
En af de nye metoder går ud på at skabe overblik over det forventede antal indlæggelser og udskrivninger – ikke bare på dagsbasis, men time for time, alle ugens dage, året rundt.
Regionsrådet har i forbindelse med næste års budget afsat 14 mio. kr. til arbejdet mod overbelægning.