Fortsæt til indhold

Butikstyv fra Randers genkendt i Horsens

Arkiv
Bent Larsen

Da en butikstyv for nyligt forsynede sig med en mobiltelefon uden at betale hos Elgiganten på Marsvej i Randers, blev hans misgerning optaget på forretningens videoovervågning.
Billederne blev efterfølgende rundsendt til andre butikker i kæden, og det gav pote i Horsens. Her blev butikstyven fra Randers genkendt, og manden, der er 25 år og afvist asylansøger fra Asserbadjan, blev anholdt.
I går blev han så fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Randers. Her blev han varetægtsfængslet med henblik på udvisning, og umiddelbart efter overført til Sandholmlejren.