Del ledige op i svage og stærke
Dan Jensen
Det skal være slut med unødvendige samtaler og kurser for de stærke ledige, som kan klare sig selv.
Det mener politikerne i landets seks største byer, som nu kommer med deres indspark til, hvordan beskæftigelsespolitikken skal se ud i fremtiden.
Erfaringerne fra Randers, Aarhus, København, Odense, Aalborg og Esbjerg viser, at det har en positiv effekt at dele ledige op i kategorierne stærke eller svage ledige.
En opdeling giver bedre mulighed for en målrettet indsats over for den enkelte ledige og får samtidig flere i job, lyder det.
Ifølge Ritzau præsenteres udspillet for det såkaldte Carsten Koch-udvalg, som senere på året skal komme med bud på fremtidens beskæftigelsespolitik.