Fortsæt til indhold

Fisk for 25.000 kroner stjålet

Arkiv
Dan Jensen

Normalt er det dyre fladskærme og andet elektronik tyvene går efter ved indbrud, men natten til lørdag stod den på fisk ved et indbrud på Mols.
Her er der i Dragsmur syd for Fuglsøcentret stjålet en større mængde fisk fra et udendørs køleskab, oplyser lokalpolitiet.
Værdien af de stjålne fisk løber op i 25.000 kroner.
Der er blandt andet stjålet pighvar, kuller, torsk, rødtunge og rødspætter.
Tyveriet skete på Særbækvej ved Begtrup Vig og blev anmeldt til politiet lørdag morgen.