Fortsæt til indhold

Endnu et rederi mellem Ebeltoft og Odden har lange udsigter.

Arkiv
Henriette Klausen

Hvis MolsLinien vælger at skære yderligere ned på afgangene mellem Ebeltoft og Odden, så kan et andet rederi ikke komme ind og supplere ruten.
Det fremgår af en undersøgelse, som A/S Storebælt, der ejer havnen i Ebeltoft, har fået lavet.
For selvom man kan erstatte de nedlagte afgange i Ebeltoft, så vil der ikke være plads til at modtage et yderligere rederi i Odden havn.
Det er Borgerlisten i Syddjurs Byråd der har ønsket at betingelserne for færgedriften fra Ebeltoft Havn undersøges, på baggrund af usikkerhed omkring MolsLiniens fortsatte færgedrift.
Økonomiudvalget drøfter sagen på sit møde på torsdag.