Fortsæt til indhold

Ældre ægtepar blev overrasket af tyv mens de sov

Arkiv
Bent Larsen

Et ældre ægtepar fik sig onsdag aften noget af en forskrækkelse.
Ægteparret, der bor på Rosenvang, lå og sov, da der pludselig stod en indbrudstyv i soveværelset og lyste på dem med en lommelygte.
Indbrudstyven blev sikkert lige så overrasket som ægteparret, da han opdagede, at der var nogen hjemme. I hvert fald tog han flugten gennem haven og forvandt over Birkevej.
Tyven nåede ikke at få noget med fra villaen.