Fortsæt til indhold

CO2-udledningen halveret

Arkiv
Dan Jensen

Det går godt med at mindske CO2-udledningen i Randers Kommune.
Udledningen er ifølge en pressemeddelelse fra kommunen halveret fra 2007 til 2012.
Det er blandt andet sket ved at Verdo har omlagt produktionen på kraftvarmeværket, som er Danmarks første større kraftvarmeværk, der udelukkende fyrer med biomasse.
Men der er også opsat solcelleanlæg på kommunale bygninger, nye områder er blevet udlagt til vindmøller, og gadelysene bliver skiftet til LED-lamper.
Samlet set betyder det, at Randers Kommune i dag har en CO2-udledning på 3,5 tons per indbygger. Samt 1,5 tons udledning fra landbruget. Og det er en halvering siden 2007.