Havndal spejder efter danskernes brugte batterier
Dan Jensen
Havndal kan godt begynde at lade op til ”den store batteri-kampagne”, der kommer til Dagli’ Brugsen i Havndal i morgen mellem klokken 17 og 19.
Lokale KFUM-spejdere fra Havndal gruppe er gået sammen med European Recycling Platform om kampagnen, der skal få flere lokale beboere til at aflevere deres brugte batterier til genanvendelse.
Over 50 pct. af et batteri består af kostbare råstoffer som jern, mangan og tungmetaller. De kan omdannes til nye batterier eller efter omsmeltning indgå i produktion af f.eks. togskinner, stålvaske eller autoværn. Til glæde for både natur, miljø og økonomien.