Glemt sikkerhedssele gav sigtelse for narko
Bent Larsen
Det er ikke secielt klogt at køre i bil uden at bruge sikkerhedssele, især hvis man ikke har "rent mel i posen".
Sidst på eftermiddagen i går standsede en politipatrulje en bil, der blev ført af en 20-årig mand, fordi føreren ikke havde spændt selen. Det skete på Infanterivej i Randers.
Betjentene bemærkede en kraftig hashlugt fra bilen, og den 20-årige erkendt, at han netop havde røget en joint.
Desuden besluttede politiet at ransage den 20-åriges bolig, og her dukkede der ydermere 10 gram hash og lidt skunk op.
Derfor blev han sigtet både for narko-kørsel og for besiddelse af narko.